JULEBRYG
Bock – håndbrygget, ufiltreret og upasteuriseret.
Har en rødbrun farve og en duft af karamel og julens krydderier. Smagen er kompleks med en blanding af maltens sødme, humlens bitterhed samt toner af lakrids.
I eftersmagen oplever du desuden en smule restsødme fra brygningen.
TORVEKONEN
Classic – håndbrygget, ufiltreret og upasteuriseret.
En blød og gylden classic pilsner.
Maltens komplekse sødme krydret med humlens urteagtige bitterhed har resulteret i en let drikkelig gylden classic med en eftersmag som bliver hængende og smager af mere.
VÆBNER
Brown Ale – håndbrygget, ufiltreret og upasteuriseret.
En mørk rav-gylden øl med en medium krop, en let brændt malt smag. En mild humle aroma, duft af nødder og en anelse røg. En fyldig øl med en god og lang eftersmag.
Denne Ale er brygget efter engelske traditioner.
HR. SVENDSEN
American Pale Ale – håndbrygget, ufiltreret og upasteuriseret.
Brygget på bygmalt, cascadahumle og amerikansk gær. Middel bitter og en duft af citrusfrugt, letdrikkelig sommerøl.
HAVNEFOGED
Porter – håndbrygget, ufiltreret og upasteuriseret.
En kulsort øl. Smagen er fyldig og kraftig, med nuancer af både kaffe og chokolade, samtidig næsten naturstridigt rund og let.
Eftersmagen er ristet, varm og vedvarende, faktisk vinøs.
Fyrkat
Dunkel – håndbrygget, ufiltreret og upasteuriseret.
En klar karmelfarvet øl med flot rødligt skær. Undergæret og tysk inspireret. En frugtig og maltet aroma møder næsen, og en dejlig solid bund af malt efterfølges af en let bitter eftersmag.
Til det typiske danske køkken, og i særdeleshed til marinering.
Hobbie
Doppelbock – håndbrygget, ufiltreret og upasteuriseret.
Farven henleder tankerne på mørk rav og smagen er i den sødlige ende. ”Anno 1841” har en maltet krop og en nedtonet bitterhed, som det forventes af denne øltype. God til de tungere simreretter eller bare som brændstof til dybe diskussioner